Foredrag, kagebord, olympiade m.m.
Aktivitetsudvalget har nu planlagt aktiviteter og arrangementer for 2012.
PIZZA-dag
Det første arrangement var Italiensk dag, hvor menuen var pizza og italiensk is og pizzamanden fra Lille Skensved optrådte til stor morskab for os alle. Spillemanden, Preben Jensen underholdt under middagen og det blev også til en ''svingdom'' med vores beboere og vi kan oplyse, at vores beboere danser super godt.
Bornholm
Det andet arrangement var ''Bornholmerdag'' den 10. maj 2012.
Der var udstillinger med plancher, der belyste Bornholm, det kulinariske, Bornholms kuinst, erhvervslivet, kultur og turisme.
Køkkenet serverede bornholmske retter som laksebøf - sprængt unghane og stikkelsbærgrød.
Der var fremlagt bøger og billedmateriale - især blev der læst op af en bog om øens trolde, som man påstod, har levet i klipperne, men også at de kom op og var sammen med beboerne.
En dejlig dag.
Foredrag:
Mandag den 4. juni kl. 18.30-20.30 - På motorcykel til Nordkap
Foredrag med Aase og Carsten Gøthgen, hvor de fortæller og viser billeder fra deres tur på motorcykel til Nordkap - en storslået naturoplevelse. Aase og Carsten kommer kørende til Ryetbo på deres BMW-motorcykel, så vi alle kan se ''kværnen''.
Tirsdag den 2. oktober kl. 16.00-17.30 - Dødehavsrullerne
Foredrag med teolog, Bodil Ejrnæs, fortæller om Dødehavsrullerne. Et stort arkæologisk fund i nyere tid - 1947. De ældste af disse skriftruller stammer tilbage fra 2. århundrede f.Kr.
Mandag den 26. november kl. 16.00-18.00 - ''En baggårdsrod fortæller''
Foredrag med forfatter og byhistoriker, Allan Mylius Thomsen, som fortæller om sin opvækst på ydre Nørrebro i København.
Vi håber, at rigtig mange får lyst til at deltage - ikke kun beboere - men også pårørende og personalet - så vi kan få en fælles oplevelse sammen.
|